DEN NY TIDS BØRN
De spirituelle børn
Hvem er de spirituelle børn?
Den nye generation af børn er meget anderledes end tidligere
generationer. Vi får en særlig hjælp her på Moder Jord for øjeblikket på
mange forskellige måder.
En af de særligt vigtige måder er via vores spirituelle børn. Nutidens
børn er meget specielle børn. Det er børn med en stor intuition/spirituel
indsigt og visdom.
Som os voksne når vi begynder at komme i bevidst kontakt med vores indre
stemme (hjertets stemme) og vores Højere Selv. Vi oplever da, at vi nogle
gange "ved" at sådan er det, selv om omverdenen evt. fortæller os noget
andet, og selv om vi ikke kan forklare det med ord. Vi "ved" det bare/en
indre viden. Og det er denne viden som disse børn kommer herned med.
Nutidens børn er anderledes børn:
·De er mere udfordrende
·Mere intelligente
·Mere konfronterende
·Mere intuitive
·Og i nogle tilfælde mere voldelige
end nogen børn der tidligere er set, og dette kræver en ny og anderledes
måde at være forældre på og en ny form for skole. Vi er nødt til at gå væk
fra de gamle måder at gøre tingene på!
Det er værdige, stolte og stærke børn.
Det er sensitive og sårbare/sarte børn.
Det er ærlige børn, som "hader" løgne og forstillelse.
Det er børn som gennemskuer os, hvis vi har skjulte motiver/tanker/
følelser og ikke giver ærligt udtryk for hvem vi er.
Det er børn som rummer meget stærke følelser, som de kan have svært
ved at håndtere. Dvs. de har brug for forældre, som kan hjælpe dem ved at
kunne rumme deres følelser. Som viser dem kærlighed også når de "flipper
ud" på grund af deres stærke følelser.
For at vi forældre kan rumme vores børns følelser, er vi nødt til at kunne
rumme vores egne følelser - fx vores vrede, vores sårbarhed, vores frygt
og mangel på selvkærlighed og selvaccept. Vi er nødt til at sætte fokus på
os selv, og det som ikke fungerer i vores liv. Vi er nødt til at rense ud
i vores tanker og vores følelser. (Og jeg ved godt, hvor svært det kan
være at få tid til sig selv, når vi både har børn og arbejde).
Dvs. at den bedste måde vi kan hjælpe vores børn på er ved at arbejde med
vores egen udvikling og vores egne følelser, og vi er faktisk nødt til at
gøre det, hvis vi vil følges med vores børn og deres udvikling. Netop
dette er en af de vigtige grunde til, at disse specielle børn kommer til
os i denne tid. For de vil være i stand til at skubbe/puffe til os, så vi
får set på os selv, udvidet vores bevidsthed og kommer videre i vores egen
udvikling som menneske.
Vores børn kan lære os så meget om os selv, netop fordi de ser gen-nem os
og fordi de som små spejler reflekterer tilbage til os, hvad det er vi
sender ud til dem på den ene eller anden måde.
Så lyt til jeres børn, fordi de fortæller os megen visdom og mange
sandheder om os selv!
Lær af jeres børn - de er faktisk "små" spirituelle lærere!
Giv dem ansvar - især det de selv beder om at få!
Giv dem rammer - så de ikke fuldstændig kører afsted med jer. Så de også
mærker, at I er de ansvarlige voksne, som tager hånd om dem!
Giv dem plads til at kunne være de børn, de er!
Ær dem og respekter dem, for de er nutidens juveler!
Mød dem der hvor de er lige nu og LYT til dem - både via deres følelser og
ord!
Det vigtigste af alt: ELSK DEM - giv dem ubetinget kærlighed lige som de
også giver jer forældre ubetinget kærlighed.
ELSK dem i enhver situation og giv udtryk for det - vis dem hvor meget I
elsker dem. De har meget brug for kys, knus og kram - også "store" børn.
Min personlige tilgang til spirituelle børn
Jeg har en datter på 9 år (og en voksen søn), som rummer meget af det, som
jeg har nævnt. Hun har haft det meget svært følelsesmæssigt med sig selv,
især da hun var mindre. Hun har været en af mine vigtigste læremestre i
dette liv, for jeg har været nødt til at flytte mig hele tiden i min
udvikling for at kunne møde hende og forstå hende.
Til tider har det været meget svært, og jeg har ikke anet, hvad jeg skulle
stille op. Da jeg begyndte at øve mig på at kunne rumme hendes stærke
følelser som nogle gange mundede ud i destruktiv adfærd, hvor hun slog på
mig og sparkede mig, og hvor jeg selvfølgelig blev nødt til at sætte
grænser og stoppe hende, men samtidig være der for hende og vise hende, at
jeg stadig elskede hende, også når hun opførte sig temmelig
uhensigtsmæssigt, begyndte hun at få det bedre - og. hun blev i stand til
at øve sig på at rumme sine stærke følelser og håndtere dem bedre.
For når hun havde opført sig temmelig voldsomt over for mig, fik hun
skyldfølelse og blev meget negativ over for sig selv. Og det er meget
hårdt for os som forældre at opleve, at vores børn begynder at optræde
hadefuldt over for sig selv. Jeg har talt meget med hende siden hun var
ganske lille. Hun har en meget stærk vilje som mange af disse
spirituelle børn, og det er noget af en præstation nogle gange at finde
balancen mellem at være tolerant og samtidig sætte grænser/rammer.
For disse børn har også meget brug for, at vi er synlige voksne, som tager
ansvar for vores børn og fremtræder som dem, der trods alt har den største
viden om hvordan det er at leve på denne fysiske jord. Vi skal ikke lade
vores børn "køre" fuldstændig rundt med os, for det bliver de utrygge af.
Min datter har også fra hun var helt lille vidst at der fandtes engle, hun
har også i flere perioder haft usynlige venner. Hun er ikke i tvivl om, at
vi har haft flere forskellige liv, og da hun var 3-4 år begyndte hun at
tale meget om sin farfar, som hun har aldrig har kendt i dette liv, da han
var død flere år før hun blev født. Hun viste en stor følelsesmæssig
tilknytning til ham, som ikke kunne forklares ud fra dette liv. Så det gik
op for mig, at de formentlig har kendt hinanden, inden hun kom herned. Hun
vidste at hendes farfar passede på hende, ligesom hun er klar over, at
flere engle passer på hende.
Dette talte vi en hel del om, da hun i lange perioder sov meget dårligt om
natten med gentagne mareridt. Hun er meget sensitiv og opfanger andres
ubalancer, og derfor har det nogle gange været hårdt for hende at være
sammen med andre voksne og børn. Hun er meget glad for dyr og naturen -
snakker med både fugle og blomster - og viser stor
omsorg, indlevelse og medfølelse.
Hun har i perioder følt sig meget ensom især da hun startede i skolen,
fordi hun ikke følte sig mødt som den hun var/er hverken af voksne eller
sine klassekammerater, selv om det er en klasse med et godt socialt miljø.
Men der er tilsyneladende ikke andre i hendes klasse, som helt "ligner"
hende.
Hendes ensomhed er først ophørt for nylig, da hun mødte en
"hjerteveninde", hvilket har været hendes største ønske i flere år. De 2
piger har meget til fælles, og der er en skøn hjerteenergi og livsglæde
imellem dem.
Jeg er dybt taknemmelig for dette, især fordi jeg bad englene om at hjælp,
og 2 dage efter startede deres specielle venskab. Englene er fantastiske
til at høre vores dybtfølte bønner!
Jeg er så tit blevet dybt forbavset, når min datter er kommet med
udtalelser om mine og hendes fars ord og handlinger og om min mands og mit
forhold, især når det er i ubalance. Næsten alt hvad jeg siger og gør
bliver med det samme spejlet tilbage til mig, og efterhånden er jeg blevet
klar over, at hun er kommet herned med en stor indsigt og vis-dom.
Hun har også lært mig at lege og bruge min kreative side, og vi griner
meget sammen. Det er godt at få jeres barn til at grine, hvis de ofte
bliver sure, for latter løser op for mange følelser.
Hun er intelligent og klarer sig fint i skolen, selv om de boglige fag
ikke interesserer hende ret meget. Hun synes, det er "kedeligt" men elsker
kristendom, hvor de tegner en del, musik og billedkunst.
Hun er meget kreativ i sin fritid, hvor hun søger forskellige
udfordringer.
I skolen "forsvinder" hun lidt ind i sin egen verden, når hun keder sig.
Det opfatter læreren som manglende interesse. Men hvis hun bliver spurgt
om det, som foregår, så kender hun altid svaret.
Hun har en stor viden om mange ting, så lærerne kan spørge hende om næsten
hvad som helst.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der evt. var sket, hvis hun
var en som havde en voldsom adfærd i skolen. Hvilken "kasse" ville hun så
være blevet placeret i?
Jeg tror desværre, at alt for mange børn bliver sendt til skolepsykolog af
lærere, som ikke forstår dem, ikke er i stand til at møde dem og derfor
mener at det må være barnet/familien, der er noget galt med.
Der er nødt til at ske noget inden for det nuværende skolesystem. Mange
undersøgelser viser efterhånden, at hverken børn eller lærere trives i
folkeskolen. Glæden ved at gå i skole er dalet løbende og betydeligt,
siden forskerne på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns
Universitet første gang undersøgte skolebørnenes trivsel i 1984.
Undersøgelsen er blevet gentaget hver 4. år siden.
"Det som betyder noget for skoletrivslen er hvor stor fortrolighed
eleverne oplever at have med lærerne. Om lærerne tager dem alvorligt, og
om eleverne får lov til at være med til at bestemme. De skoler, der har en
ledelse og en pædagogisk linje, der evner det, får også glade børn", siger
sociolog Bjørn Holstein, der er med til at foretage undersøgelsen.
Arbejdstilsynet undersøgte sidste år det psykiske arbejdsmiljø på landets
skoler. "Det psykiske arbejdsmiljø blandt lærerne er dårligt, bl.a. også
pga. dårlige fysiske rammer, som betyder, at folkeskolens krav om
differentieret undervisning og projektarbejde er en kilde til frustration
blandt de lærere, der arbejder på skoler, hvor det stort set er umuligt at
opfylde loven, fordi lokalerne ikke er til stede, udtaler arbejdspsykolog
Steen Christensen fra Arbejdstilsynet i Københavns Amt.
Det er klart, at når mange lærere trives dårligt i skolerne, så påvirker
det også vores børn negativt. Så både for børnenes skyld og for lærernes
er vi nødt til at gøre noget.
Jeg har netop læst en tankevækkende artikel om en dreng som blev betegnet
som DAMP-barn af lærer, pædagog og psykolog på hans skole. Han blev
indstillet til PPR (psykologisk-pædagogisk rådgivning) for at få en
støttepædagog. Psykologen fra PPR sendte sagen videre til børnepsykiatrisk
afdeling. Og familien fik brev fra overlægen efter et par måneder, at han
havde sendt sagen videre til børneneurologisk afdeling med henblik på
Retalin-behandling (Retalin er psykofarmaka til behandling af bl.a. DAMP).
Det viste sig, at de havde taget fejl. Dette blev først opdaget efter 1½
år - en meget belastende tid for både familien og drengen - da drengen til
slut endte hos en børnelæge på neurologisk afdeling. Denne børnelæge
betegnede ham som en helt "normal dreng". "Han er bare en dreng med stort
D", men det ser ud, som om han skal skifte skole, sagde hun.
Gudskelov for at familien mødte en kvinde som denne børnelæge, for hvor
havde drengen og familien ellers været i dag? Det er ikke rart at tænke
på. Desuden fortalte børnelægen, at hun desværre havde set den slags sager
ret tit! Jeg kan anbefale alle at læse denne artikel i Vi forældre, august
2002. Jeg er taknemmelig over, at familien er stået frem med denne
beretning.
Og jeg vil gerne advare forældre mod sige ja til Retalin-behandling. Måske
kan det være nødvendigt i enkelte tilfælde, men jeg tror de er få, og
konsekvenserne af at komme i denne behandling er, at så bliver børnene
ganske vist "tilpasset" - hvis det er det vi ønsker - men samtidig fjerner
de sig også fra deres oprindelige jeg/deres spirituelle jeg - og det
oplever jeg som et overgreb på børnene. I USA er ret mange børn i
Retalin-behandling og erfaringerne er ikke positive. Flere børn og unge
fortæller selv om det i bøger, der er skrevet om Indigo-børn, og på
internettet.
I en af børnefamilierne jeg har kontakt med, blev en pige på 3½ år også
indstillet til PPR for at få en støttepædagog og indstillet til børne-
psykiatrisk afdeling til undersøgelse med henblik på specialinstitution.
Pigen virkede glad og harmonisk men meget inde i sin egen verden. Hun
legede ikke med andre børn i børnehaven.
Heldigvis for. moderens store kærlighed til sit barn og selvindsigt, som
betød at moderen tog meget seriøst fat om sin egen selvudvikling og
henvendte sig til mig om dette efter at have læst min information om
spirituelle børnegrupper.
Efter et hjemmebesøg hos familien og en periode som klient hos mig, en god
børnehave og støttepædagog har hele familien fået det betydeligt bedre.
Pigen er begyndt at blive stadig mere udadvendt, og intet tyder på, at hun
behøver at komme i en specialinstitution.
Der er forskellige dejlige redskaber, som kan være en stor hjælp for jeres
børn og jer: Dem jeg nævner her er dem, som jeg selv kender til og har
brugt til mit barn og andre, og der kan sagtens være flere gode redskaber.
·Bach's Blomsterremedier (dråber som går ind på psykiske tilstande)
·Krystaller
·Aura soma - balanceolier, quintessenser, pomanders
·Afspænding/fantasirejser
·Let massage
·Healing
·Englekort/devakort
·Astrologi/stjernetegn - bøger for børn og om børn
·Musik - englemusik, delfinmusik, afspændingsmusik, opløftende musik,
Mozart og andre klassiske komponister.
·Maling/tegning og andre kreative udfoldelser
·Specielle (spirituelle) børnegrupper - som jeg selv har startet op i
foråret 2002.
Børnegrupperne indeholder de fleste af de ovennævnte ting. Vi leger/
arbejder med at male, tegne, krystaller, fantasirejser, afspænding, let
massage, healing, englekort, lyde, dufte og aura soma.
Vi snakker om engle, drømme, Gud/det guddommelige, stjernetegn, venskab og
meget andet som børnene viser interesse for og har lyst til at snakke om.
Jeg skaber et frirum for kreativitet, fantasi, balance, spontanitet, livs-
glæde, begejstring, forundring, fællesskab og tolerance.
Min erfaring indtil nu har vist mig, at børn er meget glade for og
interes-serede i disse redskaber, der bliver stillet til rådighed.
De føler sig mødt, set og anerkendt som den unikke person, de hver især
er. De føler en stor tillid og tryghed. De kan mærke, at jeg som voksen
kan rumme dem og holder af dem.
Jeg har mødt børnene både på det personlige og spirituelle plan. Dvs. at
børnene nogle gange også har kunnet bruge mig som budbringer/
formidler til deres forældre. Børn er nogle gange tilbageholdende med
deres inderste ønsker - fx om samvær - for at "skåne" deres forældre.
En meget vigtig ting i børnegrupperne er fællesskabet med andre børn.
Børnene oplever hurtigt en samhørighed med de andre børn - "der er børn
som ligner mig, som jeg har noget til fælles med". Den oplevelse er af
stor værdi og med til, at de føler sig mindre ensomme.
Jeg har mødt/oplevet flere børn, som føler ensomhed i deres
børne-have/fritidsordning, fordi der tilsyneladende er få som dem selv.
Disse børn kan ikke bruge skolesystemet, som det er lige nu i de fleste
skoler. Derfor vil de reagere som systemnedbrydere via deres adfærd.
Børnene ved instinktivt, hvad de har brug for i fremtiden og oplever
bevidst/ubevidst at meget af det som de møder i folkeskolen, er noget som
ikke handler om deres fremtid.
Indigobørn
Et indigobarn er et barn som udviser et nyt og usædvanligt sæt
psyko-logiske egenskaber og som viser et opførselsmønster, som ikke
tidligere er dokumenteret/påvist. Dette mønster har fælles, unikke
faktorer, som tyder på, at de, som indgår i en gensidig påvirkning/
vekselvirkning med disse børn (især forældre) ændrer deres behandling og
opdragelse af dem for at opnå balance.
Navnet kommer fra en dybblå farve i auraen som kaldes indigofarven. Der
findes mange forskellige tal for indigobørn - nogle mener at ca. 80% af
børn født efter 1980 er indigobørn.
At ignorere disse nye mønstre vil kreere ubalance og frustration i sindet
hos dette dyrebare/værdifulde nye barn.
De mest almindelige opførselsmønstre:
1.De kommer ind i en verden med en følelse af kongelighed (og de opfører
sig ofte derefter)
2.De har en følelse af at fortjene/være værdige til at være her og bliver
overrasket over, at andre ikke deler denne opfattelse.
3.Selvværd er ikke noget stort nummer for dem - de fortæller ofte deres
forældre hvem de er.
4.De har problemer med absolut autoritet (autoritet uden forklaring eller
valg).
5. Der er visse/bestemte ting, de simpelthen ikke vil gøre (fx er det
svært for dem at vente i en række).
6.De bliver frustreret over systemer, som er rituelt orienteret og som
ikke kræver kreativ tænkning.
7.De ser ofte bedre måder at gøre ting på, både hjemme og i skolen,
hvilket får dem til at ligne systemnedbrydere (de føler sig ikke knyttet
til noget system).
8.De synes at være "asociale" medmindre de er sammen med deres egen slags.
Hvis der ikke er andre med en lignende bevidsthed som dem selv omkring
dem, trækker de sig ofte ind i sig selv med den følelse, at ingen forstår
dem.
Skolen er ofte ekstremt svær for dem socialt.
9.De vil ikke reagere på "skyld"-disciplin (fx vent bare til din far
kommer hjem).
10.De holder sig ikke tilbage med hensyn til at lade dig vide, hvad de
behøver.
Indigobørn repræsenterer en speciel art af individer, som er kommet til
vores planet for at skænke os deres gaver/evner samt øge lyset og
kærligheden på vores planet.
De er her for at ændre vores politiske, uddannelsesmæssige,
ernæ-ringsmæssige, familiemæssige system og andre systemer. De er her også
for at hjælpe os alle med at nå vores potentiale ved at blive mere
naturlige og intuitive. Indigobørn er selvbevidste, egenrådige, stædige og
kreative. De har en opgave at udføre, og de vil ikke lade nogen stå i
vejen for dem.
Tidligere generationer modtog også det intuitive budskab at ændre de
politiske systemer, at heale verdenen. De begyndte på dette men tillod sig
selv at komme på afveje.
Indigobørnene vil ikke lade det samme ske - medmindre vi "bedøver" dem til
underkastelse.
Der vil selvfølgelig være nogle mennesker, som ikke kan lide den
forandring, som disse børn repræsenterer. De ville foretrække de nuværende
systemer og ønsker, at indigobørnene føjer sig/retter sig efter dette. Og
det er nogle af disse mennesker, som vores børn møder på deres vej.
Jeg er lidt ambivalent over for betegnelsen indigobørn, fordi jeg på den
ene side ikke synes, at vi skal anbringe vores børn i nogle nye "kasser",
for det kan begrænse dem og os og skabe adskillelse. Og på den anden side
kan jeg godt se, at vi kan få en hjælp og viden, som kommer vores børn -
og os - til gode.
I USA er de betydeligt længere end os på dette område, og jeg har søgt min
viden på internettet og via bøger om indigobørn. Der findes mange
betegnelser for den ny tids børn, men jeg foretrækker at kalde dem
spirituelle børn, fordi de kommer med en spirituel viden og visdom.
Først da jeg skulle hjælpe en familie med deres yngste barn, hvor min
indre stemme fortalte mig, at dette barn var et indigobarn, søgte jeg en
seriøs viden om dette emne, som betød, at det gik op for mig, at min egen
datter indeholdt langt de fleste karaktertræk på et indigobarn.
Og dette har bestemt været en stor hjælp for mig, fordi der fandtes
mennesker (i USA) som havde en stor erfaring med disse børn. Den erfaring
som jeg først nu via mit eget barn og andres børn er ved at få.
Jeg har mødt disse børn i mine børnegrupper (flere af børnene har
spirituelle evner, fx at tale med ånder/afdøde eller at heale) og i
daginstitutioner - børnehave og vuggestue - hvor jeg har arbejdet i 6 år.
Desuden møder jeg dem også i skolesystemet via min datter. Og jeg er
efterhånden kommet i kontakt med en del forældre som også oplever deres
børn som disse spirituelle børn.
En 6-årig dreng udtaler, at blomster og planter har en sjæl lige som os -
en 4-årig pige taler med de afdøde og ved, at hun har levet et tidligere
liv, hvor hun har haft børn. Hun kan huske sin egen fødsel og har ofte
kontakt med lysvæsener. Nogle af disse evner bliver børnene bange for, fx
at de bliver kontaktet af ånder, og det er vigtigt, at vi er der for dem,
beskytter dem og hjælper dem med at håndtere disse evner.
Og det er meget vigtigt, at der findes voksne, som har denne viden om børn
- både forældre, pædagoger og lærere.
Kære læser
Tak for din tid og interesse. Det har glædet mit hjerte at skrive denne
information om vores vidunderlige børn. De er en af vores største "skatte"
som vi skal tage kærligt vare på.
Da jeg brænder for disse børn og har stor sympati og forståelse for det at
være forældre til disse spirituelle børn vil jeg - sammen med andre voksne
- etablere et forældrenetværk i løbet af efteråret. Meningen er at vi alle
skal mødes og udveksle erfaringer og via os kan vores børn få mulighed for
at møde hinanden, og dette vil være guld værd for dem (og os), oplever
jeg. Ring eller skriv til mig, hvis du er interesseret i at være med i
dette forældrenetværk.
Jeg vil desuden afholde workshops for forældre med mindre børn, da min.
alderen i børnegrupperne vil være omkring 6 år med 5-6 børn i hver gruppe,
så den enkelte kan få størst muligt udbytte.
Hvis du har lyst til en snak med mig om denne artikel eller andet er du
meget velkommen til at ringe eller sende en mail til mig.
Lys, Kærlighed og Velsignelser til dig og dine børn på livets vej!
Anette - august 2002
|