Lysets åbne dimension i ny tidsa

Lysets åbne dimension i ny tidsalder

En introduktion til Ulla Runchels fremtidsforskning.

Af OVE VON SPAETH
copyright © 2004 - www.moses-egypt.net

Det er velkendt erfaring, at virkelighedens verden hyppigt overgår fantasiens. Ofte kan en hidtil ikke-kendt form for virkelighed have, før nærmere bekendtskab, en lidt chokerende effekt på dem, der udsættes for at opleve den.
Til andre tider kan overraskelsen være af endog behagelig og ophøjet art - det viste forfatteren Ulla Runchel os med sin forrige bog ”Krystaluniverset”.
Og med sin nye foreliggende bog ”Lysets tidsalder” (Sphinx, 2002) overrasker Ulla Runchel igen - ja, rent ud forbløffer os - med sin indgående futuristiske orientering med et dybt greb ind i fremtidens verden af viden.

Engang opfattedes Mælkevejen som enerådende, i dag kendes milliarder af galakser.

Fra en galakse til universets millarder
Er det en viden, vi har kendt noget til tidligere, men måske på en anden måde? Går udviklingen i kredsløb? Eller er der virkelig tale om et gigantisk hop fremad her ved det nye årtusindes nye tidsalder? Svaret er vel, at der findes noget af begge dele i fremskridtet, idet enkelte grundlæggende faktorer uundgåeligt har været berørt også i tidligere tidsaldre.
          Ulla Runchel kommer ikke ind på det historiske som sådan, men er koncentreret om de faktiske vidundere i fremtiden. Men som perspektivisk indledning til bogen kan vi nu for vores egen skyld, hvis vi ikke skal blive helt forpustede over udviklingens seneste ekspresfart - aldrig har det gået så krævende stærkt - her fra vores nuværende basis se hen på ”hvor vi stod” - også hvad angår visse avancerede kundskaber for ikke så forfærdelig længe siden.
          Indtil midten af 1920erne, stadig i nogle af vore bedstefædres allertidligste barndom, mente man at universet udgjordes af Mælkevejen. Men her opdagede man så - ved hjælp af Mount Palomars nye teleskop, den tids overhovedet stærkeste kikkert - at Mælkevejen kun var én galakse blandt milliarder af andre. Og næsten frem til 1970erne var enkelte modige ”talsmænd” nærmest til grin, hvis de seriøst meddelte den mening, at der også kunne tænkes at være liv andre steder i universet.
         Men derefter voksede overbevisningen pludseligt, så de store nationer ofrer gigantiske formuer på at lede efter liv ude i andre verdener. Den udvikling har i direkte linje derfra medført inden for forbavsende kort tid en gigantisk udvikling af al moderne teknik på alle felter - fra imponerende metallurgi og medicinske fremskrift til hvermandscomputere og mobiltelefoner. En bevidstgørelse om spirituelle faktorer i forbindelse med menneskets nye betingelser er undervejs. I ”Lysets tidsalder” tager Ulla Runchel netop dette vigtige forhold op og udfolder det i en strålende dimension af indsigt.

Er nogle fænomener fra mindre kendte naturlove? (Fra himlen over Marbella, foto: Ulla Runchel).

Opdagelse af gemte naturlove

Der findes allerede gådefulde forhold tidligt i historien hos Jordens ældre civilisationer, forhold som egentlig ser ud som udtryk for en usædvanlig viden og visse avancerede teknikker, men som nutidens lærde fagfolk ofte afviser at beskæftige sig med, så længe de ikke har ”en naturlig forklaring”. Dvs. ”naturlig” på disse skeptikeres nuværende stade, det eneste stade de egentlig kender - og er derfor for dem det eneste, der kan tænkes. Det genkendes også overfor nyeste tanker!
          Lad herom først et par relativt simple ting være illustrerende eksempler, til hvilke der må være naturlig plads for den erfaring, at f.eks. tekniske kundskaber, som tidligere var velkendt, gik tabt og undertiden senere er genfundet, evt. i en lidt ændret form. For 3.500 år siden, dvs. 1000 år før Archimedes’ opfindelse af en teknisk-matematisk raffineret vandskruepumpe, brugte babylonierne helt samme type pumpe til at hæve vand op i højderne. Og de rigeste af romerne havde på deres kæmpegodser i Sydfrankrig en form for selvbinder-høstmaskiner, som siden hen blev glemt i et lille årtusinde - og derefter genopfundet omkring år 1900. Det er også på samme måde inspirerende, at Ulla Runchel beretter i ”Lysets tidsalder” om en opfindelse af en slags netop lysbaseret dvd-apparet, en særlig hjelm, til at optage og gengive tankebilleder - for også dette projekt kunne ligeledes blive realistisk ”genopfundet” i fremtiden.
          Et andet eksempel: Tidligt i oldtiden havde flere kulturer en højtstående matematiske kunnen samt flere i dag helt ukendte tekniske kundskaber til avanceret bygningskonstruktion. I Egypten kunne det, igen for 3.500 år siden, tage blot 7 måneder at udhugge og flytte en kæmpeobelisk langt bort og opstille den på det nye sted. Men da dygtige franske ingeniører midt i 1800-tallet - kun få år før opførelsen af Eiffeltårnet der i 50 år var verdens højeste bygning - skulle flytte en obelisk af 800 tons granit, om end fra Luxor og med transportbåd til Paris, tog det i alt hele 5 år, skønt man havde moderne maskinel løftekraft.
          Ligeledes hos de gamle egyptere har man hidtil heller ikke kunnet finde nogen reel forklaring på, hvordan der af massive stenblokke er fremstillet stenvaser, hvis indre er fuldt udhulet under den smalle hals, hvilket selv i dag er teknisk umuligt at udføre. Skønt vaserne findes tilgængelige på mangfoldige museer, forskes der videre, som om disse forhold ikke eksisterer.
          Vi nærmer os sagens kerne. For det er på samme måde temmelig sandsynligt, at vi i dag endnu ikke har kendskab til alle naturlove - husk eksempelvis overraskelsen, der ikke lagt sig endnu, ved opdagelsen for 70 år siden af kvantemekanikken, der unddrager sig de klassiske fysiske love. Eller på det seneste iagttagelsen af særlige, hidtil ukendte fænomener i universet, nu betragtet ud fra en superstrengeteori, men hvor det hidtil har været svært at få denne teori om universets superstrenges natur etableret. Dog i oldtidens Mellemøsten var det en velkendt opfattelse, at "en underordnet lov altid må vige for en mere overordnet lov". Med dette forklarede man ofte sådanne mærkelige fænomener eller hændelser, som ellers ikke skulle have været sket ifølge en dagligverdens love.

Nyere forskning gør os bevidst om lysets yderligere dimensionerede indhold.

Gennemtrængende fremtidsindsigt

Ulla Runchel bringer os med denne bog over en anseelig distance ind i en fremmed, men realistisk sand fremtidsverden. Dette er også på anden måde en svær præstation, fordi udviklingen som nævnt har så megen ekspresfart i disse år, at flere af tingene, der optræder i et fremtidsscenario skrevet for f.eks. bare to år siden, bliver pludselig bliver indhentet på ganske få år.
          Indgående beskriver hun nutidens voksende intense - og modnende - kontakt med kosmos, og om kosmos’s genklang i vores indre kosmos. - Hvis vi kort vender tilbage til spørgsmålet ovenfor, om hvorvidt menneskehedens tidligere civilisationer har været på et stade med i hvert fald visse avancerede forhold, kan vi se bl.a. ud fra deres stjernekundskab, at de har haft flere vidtgående opfattelser angående kosmos. De har haft en særlig lære herom med mange fremmedartede, utrolige indsigter, der er gået delvis tabt, men nu er på vej til at reetableres endda i stærkt udvidet udstrækning.
          For 2.400 år siden mente Platon, at geometri var overhovedet en af de vigtigste komponenter ved verdens skabelse - og var inspireret af geometriens matematiske ophøjede ’sandhedsform’, og her ikke mindst af den naturlige geometri, der er indbygget i alle krystallinske former. Og Ulla Runchel lukker op til en fremtid, hvor overalt krystaller og en tilhørende suverænt højtudviklet teknologi har en overordnet og direkte betagende stor rolle.
          Vores forfatter har ved sin metode - at lancere de mange og overrumplende nye forhold og fremskridt ved at indlægge dem i romanform - ladet læseren vænne sig til det alt nye på en interessant, underholdende og netop blidere måde end at blive udsat for et veritabelt fremtidschok.

Krystallers særlige egenskaber for lysfunktioner indgår i fremtidens store forskning.

Lyset er helten i bogen, krystallet er hans væbner
Det er utrolig spændende og medrivende læsning. Dertil synes de mange videnskabelige detaljer, som bogen oplyser os om undervejs, at kunne gøre bogen til noget af et opslagsværk til senere brug angående at få udredet nye tekniske, medicinske og åndsvidenskabelige forhold, der ser ud til snart at ville indhente os. (Kan forlaget ikke ved næste oplag indlægge et gavnligt opslagsords-register?).
Ekspanderende spirituelt udviklede kundskaber skal forstås i udvidet forstand. Lys og lysets natur beskrives ellers normalt på en teknisk og dermed begrænsende måde, hvorimod bogen beskriver det i en udvidet form inkluderende en art intelligent spirituelt omfang. Bogen hedder som bekendt netop ”Lysets tidsalder” - det altindeholdende lys fra kosmos såvel som inden i os er bogens egentlige hovedperson. Budskabet, der bringes om lyset og dets medier - superstrenge, krystaller m.v. - er en som stor gave fra forfatteren til læserne.

Den moderne teknisk-fysiske videnskabelig forskning såvel som medicinske og spirituelt funderede fremskridt har især i årene efter år 2000 - i det nye årtusindes nye tidsalder - taget retning hen imod disse vitale felter. Og den yderligere avancerede viden, der nu er på vej, foregribes med en reelt fantastisk indsigt formidlet med denne utrolige bog.

Ulla Runchel: ”Lysets tidsalder”, Sphinx, 2002 - engelsk oversættelse er undervejs.

Ove von Spaeth

Uafhængig historisk forsker

Lyset er altrummende i flere planer, hvilket er på vej at blive seriøst udforsket af videnskaben.