|
Galileis kikkert
m |
|
Vores
fælles forhistorie er vital for kulturen. I store dele af den
vestlige verden er historikeres arbejde højt værdsat - også det,
der udført af forskere, som ikke er tilknyttet
universitetsverdenen eller andre store institutioner. Emnets
vigtighed gør, at dette forskningsfelt ikke kun må overlades til
bestemte retningers eksperter. En række af deltagerne har uafhængigt kontaktet mig bagefter. Jeg var ikke selv til stede, kendte dengang ikke til det, ingen arrangør havde henvendt sig om, at mine bøger her var til debat (min e-mail og telf. kendtes). Flere af de pågældende deltagere har med præcise notereferater og lydoptagelse dokumenteret arrangementets noget kuriøse forløb for mig. Det kan være mindre let for ikke-eksperter at gennemskue foredragets påstande og tilknyttede misforståelser angående bogserien om Moses. Derfor er der her valgt at bringe referater i en udstrækning, der omfatter ordrette udsagn samt dokumentationen for deres konkrete defekter. Informationerne giver et åbent indblik i, hvad en del fagfolk inden for de etablerede institutioner mener at have ret til at tillade sig over for anden forskning udenfor.
Det er en kendsgerning, at i forskning er kritik et af de mest uundværlige elementer overhovedet. Analytisk kritik forgylder fremskridt. Desværre har docent dr.theol. John Strange, dekan og tidl. prorektor ved Københavns Universitet, i sit foredrag direkte fejlrefereret fra den første bog i Moses-serien - ved med kreativ selektion at udelade tekstens afgørende oplysninger om en astronomisk daterbar begivenhed, så det kun kunne give et fejlbehæftet indtryk. Han søgte derudfra at nedgøre resten af indholdet. Det skete til trods for at bogen omhyggeligt udreder dette vigtige punkt allerede på side 17 i det indledende kapitel og også dokumenterer dette andre steder. Det kan undre, hvad der får en ellers anset akademiker til at foretage en sådan handling. Eksakt forskning og humaniora bygger på en forfinet skolastisk tradition med en højt udviklet argumentationskultur, hvor det afgjort ikke er videnskabeligt lødigt at undlade at forholde sig til de forelagte relevante data. En universitetslektor, der var rejst hele vejen fra sit jyske universitet for bl.a. at overvære foredraget, har over for mig bedømt foredragsholderens misledning som værende udpræget ”en uartighed”. Ydermere burde Strange respektere, at astronomi - til forskel fra hans eget fag og fremlæggelsesmåde - er en eksakt videnskab.
Det kan endvidere virke en smule komisk,
når foredragsholderen i sin tendentiøse kritik har forsømt at
opdatere sin egen viden. F.eks. flere vigtige stjernebilleder var
- helt modsat det han påstår - kendt længe før hellenismen (især
jf. ældre babyloniske billeder eller f.eks. Senmuts stjernekort
1500 f.Kr. med bl.a. Løvens og Skorpionens stjerner, foruden
ikke-zodiakale stjernebilleder som Karlsvognen, Bootes, Plejaderne
m.v.). Strange hævdede, at: ”...det gik
over hans forstand, at der uden om Bibelen skulle findes
Moses-overleveringer (i rabbinerskrifter m.v.) af nogen værdi!”
Manglende analytisk stringens og ingen forbindelse til noget
argument overhovedet gør erklæringen meningsløs. Og hans egen
forstandsvurdering er på eget ansvar. Desuden undlod han at
oplyse, at han ignorerer, at også den bibel-eksterne dokumentation
i mine bøger såvel som dateringen hviler på et omfattende, konkret
evidensmateriale. Intet er mere provokerende end virkeligheden. Foredragsholderens få anstrøg af læsninger i OvS' arbejde var tilstrækkeligt for ham til både at afvise den bog, han stod med: - ”...så havde han fået nok” - og til at afvise seriens øvrige bøger på forhånd, helt uden at læse dem. Hvorpå han demonstrativt slængte bogen hen ad podiet! Igen, hvad er hans motiv til overhovedet at holde foredrag om noget, han ikke vil holde foredrag om - eller sætte sig ind i?
I alt brugte John Strange blot få øjeblikke på Moses-serien - hovedsagelig med udokumenterede og følelsesladede påstande og uforståelige generaliseringer (eks.: ”...alle bogens billeder er helt hen i vejret”) - men næsten halvanden time til alene at fortælle om sin egen hypotese. Udover at nedgøre disse bøger han ikke havde læst, lykkedes det for denne foredragsholder så imponerende at lade samtlige sine udtalelser om bøgerne være ukorrekte. Her skal man igen passe godt på, når nogen vil tro på konsensus inden for videnskab. Den ene konsensus ”afgør” at exodus, hvor Moses ledte israelitterne ud af Egypten, foregik på et lidt sent tidspunkt. Den anden konsensus ”afgør”, at Moses er en myte, dvs. uvirkelig. En total modstrid, hvor det ene resultat ikke kan eksistere, hvis det andet også eksisterer. Men, som vi skal se, havde foredragsholderen ikke mindste problem med at bruge dem begge - faktisk lidt af en skizofren bedrift. Igen, hvor uvidenskabelig kan en akademikers kritik i dette regi tillade sig at være? I anstrengelse for at bevare teorien, bliver opklaring ikke målet. For til sin egen teori støttede han sig igen til ”en konsensus”, nr. to, her om Moses som myte! Han udtrykte sin tro, at ’myten’ var skabt 1000 år senere: ”...i Babylon” - af alle steder - som en trøstende: ”...inspiration for de eksilerede jøder”. - Absurd, for dér havde de i rigt mål Ezekiel - som jo ikke udstilles som en opfundet mytologisk person; og hvordan skulle man i Babylon kende historisk præcise detaljer i det fjerne Egypten et helt årtusinde forinden? Ad den vej kom han behændigt
uden om at tage stilling til argumentationen i Moses-seriens
bøger, hvilke gennem hele 7 måneder forinden (både i tidsskrift og
permanent på web-site) var blevet annonceret som en del af
foredragets og diskussionens udgangspunkt. En tilsidesættelse,
hvor han hermed i længere tid har vidst, at han ville bruge en
helt anden dagsorden, der altså inkluderede forsøg på en
skueproces. Bagefter blev der heller ingen diskussion af disse bøger, da foredragsholderen jo ikke havde kvalificeret sig ved at læse det forelagte stof. - Til sidst omtalte han en smule fra Assmanns bog. Således med de egyptologiske arrangørers åbenlyse accept, repræsenteret ved egyptolog Paul John Frandsen (der også tidligere har gjort sig negativt bemærket, ved sit hadebrev til Moses-seriens forlag), har et betydeligt antal af de usædvanligt mange fremmødte - hvoraf flere var kommet langvejs fra (bl.a. en hel del fra Jylland, Lolland m.v.) - simpelthen ikke fået leveret det, som arrangørerne havde stillet i udsigt. De måtte alle gå hjem med uforrettet sag og beklageligt ukorrekte informationer.
Som en hovedregel bør sagsfremlæggelse og diskussion fra universitetsfolks side foregå på en redelig måde og ikke forfalde til uansvarligheder. Elementære akademiske grundregler burde som et minimum være respekteret, så man ikke ender med denne fadæse af uhæderlig fremgangsmåde med fejlreferencer og udokumenterede beskyldninger - på bekostning af omfattende afhandlinger om emnet. Det hører simpelthen ikke hjemme inden for respekteret norm for god videnskabsskik. Og det virkeligt alvorlige er, at det ikke burde være sket. Subjektive og manipulerende
udsagn skaber mistillid til en kritiks troværdighed, når den søger
at give det udseende af dårlig forskning, mens det reelt er fordi
man ikke bryder sig om en bestemt forskers synspunkter. Hvis denne
forskers resultater kan virke ubelejligt hos tilhængere af en
anden opfattelse, er det ikke alene en irrationel, men også en
totalitær adfærd uden videre offentligt at bortforklare den
pågældende forskning som absolut forfejlet. - Set ud fra flere af de nævnte graverende forhold kan den teologiske foredragsholder her have misbrugt sin videnskabelige titelstatus, som han i salen blev til overmål præsenteret ved; - helt klart udtalte han sig ikke som privatperson. Men han kan nok vide sig sikker på ikke at blive indklaget for Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, idet det dog måtte forudsætte en eller anden form for videnskabelighed fra hans side. Overordnet er Strange - efter således åbent at have eksponeret at være uden relevant skoling til på videnskabeligt niveau at kunne bedømme det foreliggende værk - alligevel kun blevet kommenteret her, fordi hans adfærd symptomatisk illustrerer nogle ejendommelige fjendebillede-holdninger hos de involverede videnskabelige kredse. Som udgangspunkt er min forskning betinget af, at jeg må forholde mig til den konkrete virkeligheds dokumenterede fund, data og historiske beskrivelser, og ikke følge ideologiske/forskningspolitiske trends.
Det sidste genkendes når Strange virkelighedsfjernt, nemlig
totalt uden belæg påstår, at Moses og exodus er ikke-eksisterende.
Hvorfra ved han, hvad der ikke er? Det ved han netop ikke. Han kan
kun vide, at det er noget som videnskaben måske endnu ikke har
observeret.
De rettroendes fatamorgana forstyrres Forskningen selv skaber blinde pletter i sit syn med så ukritisk
”ved konsensus” at have vedtaget nogle af den tidlige forsknings
oprindeligt provisoriske arbejdsmodeller som værende ”sandhed”.
Det hindrer fokus på flere divergerende linjer og nye vinkler i en
sag. Men som angivet i forordene er mine bøger et tilbud, man efter behag kan bruge af eller lade være. De er uden polemiske opgør eller provokative manifester, og jeg er ikke missionær. Den berørte faggruppe har tydeligvis et internt problem med bøgernes ukonventionelle tilgang til stoffet - men hvorfor undgår man så ikke bøgerne og lader dem være ligegyldige? Gruppens besynderlige reaktion viser fuldt åbenlyst, at det er de bestemt ikke. At forsøge at tie nye ideer ihjel, men alligevel gøre det så højlydt, synes at være en lidt klodset måde at nægte at tage fremlagte facts i øjesyn på. Uden sammenligning i øvrigt kan det minde om, at andre ’eksperter’ - ligeledes blandt teologiens lærde repræsentanter - afviste en afgørende videnskabelig opdagelse ved at nægte at tage den i øjesyn i Galileis kikkert.
Ove von Spaeth Yderligere information: www.moses-egypt.net
|
|
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤ |
