Et geni af højeste orden
Kommunikation mellem DIANNA
PADGETT & OVE VON SPAETH
copyright © 2002 by: Dianna Padgett - &
copyright © 2002 by: Ove von Spaeth, www.moses-egypt.net
:: Jeg er meget interesseret i hvad du har udgivet om
Moses. Jeg har oversat de fire første kapitler af Genesis (: ”1.
Mosebog”) fra hebraisk, bogstav for bogstav i stedet for at
antage orddelinger, som kunne eller ikke kunne have været der.
Resultatet er så konsist og smukt, at det identificerer
forfatteren som et geni af højeste orden.
Var den person den særlige, som er kendt som Moses? Og
hvor fik han bogstaverne fra? Eller var det manuskript en meget
ældre tekst? Behandler dine bøger disse spørgsmål? Hvis de gør,
så ville jeg gerne købe det relevante bind og finde nogen til at
hjælpe mig med at få det oversat. Lige nu har jeg brug for jeg
at opsamle fra dem hvad der er relevant for det stadie, mit
arbejde er på.”
Dianna Padgett,-
www.geocities.com/dianna217.geo/transframe.htm
- (23. oktober 2002)
¤
:: Ove von Spaeth: - (28.okt.2002) - Foruden sine egne
bidrag anvendte Moses også langt ældre viden. Og det ser ud som
om, han har været involveret i opfindelsen af alfabetets
bogstaver - ifølge adskillige af oldtidens forfattere og endog
ifølge de gamle kirkefædre.
I bind 5 af min bogserie undersøges dette i tre
kapitler. At udgive mine bøger om Moses på engelsk kræver en
egnet forlægger (eller sponsor). - Bøgerne analyserer, at Moses’
bidrag til opfindelsen af det første rigtige alfabet er højst
sandsynligt. I visse tilfælde kan han være blevet inspireret af
tidligere forsøg.
De gamle rabbinerskrifter fortæller os, at da Moses
undslap til Sinai første gang, lykkedes det for Jethro at skjule
ham i bjergskakter - ude af syne for faraos soldater, der ledte
efter ham. Idag ved vi, at verdens ældste alfabet er fundet
(1905, af arkæologen Flinders Petrie) skrevet på væggene i
skjulte mineskakter i Sinais bjerge, og de er nu blevet dateret
til omkring 1500 f.Kr. Det er præcis på Moses’ tid (ifølge vores
undersøgelse og ligeledes baseret på data fra gamle astronomiske
kilder). Bibelen (Torah: De fem Mosebøger) er den første og
ældste bog i verden, der bruger alfabetet.
-
:: Dianna Padgett: - (30.okt.2002) - Til gengæld for de
ledetråde, du har givet mig, vedføjer jeg fem vers fra min
oversættelse. Den er ikke i fortællende form, men en skitse. Det
ser ud til, at du beskriver det meget præcist. Jeg uddrager ord
til mønstre af bogstaver, som gentager sig på den måde i 4.
kapitel, at det bliver nærmest poetisk. Jeg vil have et kapitel
om Moses, om egyptisk baggrundsbetydninger, kabbalistiske
tydninger og måske matematiske tydninger.
-
:: OvS.: - (3.nov.2002) - Angående Genesis’
hovedfaktorer for Skabelsen kan min artikel i ”Swedano Journal”
være af en vis interesse (www.swedano.dk) - brug linket:
Pattern, Universe og Ancient Knowledge
(http://www.thirax.org/Artikel-X/OveVonSpaeth/Ove4/index.htm).
- Din oversættelse viser, igen, at der er forskellige lag (eller
koder) i Moses’ tekster. De gamle rabbinere omtalte fire lag. I
min undersøgelse har jeg mødt mindst yderligere tre.
-
:: Dianna P.: - (5.nov.2002) - Din artikel er meget
interessant og ekstrem relevant for det, Moses siger i de
fire kapitler, jeg har oversat. I dem er processen, hvor den
oprindelige kilde reproducerer sig selv til det ”manifesterede”
niveau, i begyndelsen et felt af modtagelighed, som har et
specielt mønster. Dette felt af modtagelig ”vilje” fyldes straks
af “neutral” ”vilje”, som skaber både den første bevægelse og
endnu et felt af modtagelighed, der reflekterer mønsteret i det
første felt. Således er den første treenighed vilje,
modtagelighed (mønster) og bevægelse. Og al manifestation er
interaktion mellem disse tre.
Jeg er ved at læse en bog af Friedman (Richard Elliott
Friedman, i hans “Hvem skrev biblen?”, Harper, SanFrancisco
1989), som påstår, at Mosebøgerne blev skrevet af forskellige
personer i en senere tid. Det første kapitel antages at være
skrevet af en præst eller en gruppe af præster. Men
dette kapitel er alt for præcist til
at være skrevet af en gruppe.
Men der kan være opklaringsnøgler i den, som jeg kan
bruge.
Det første vers i kapitel ét indeholder definitionen
af både kvadratroden af 2 og
pi. Det andet vers
indeholder det Gyldne Snit. Jeg fornemmer, at dette var
overleveret af en person med ekstrem høj intelligens.
-
:: Dianna P.: - (11.nov.2002) - Jeg lagde ud med at
oversætte hvert bogstav for sig. Når 2 eller flere bogstaver
gentages i en sekvens, giver jeg den ”kode” et navn. f.eks.
begynder Beth, Resh, Aleph det første vers. Når denne
sekvens gentages senere i verset får det navnet ’skabe’. Det er
ligesom koden H2O af bekvemmeligheds-og klarhedsgrunde og
bliver kaldt vand. Der er en del ord, som viser sig at være de
samme som i den almindelige oversættelse, men der er mange, som
ikke er det. Jeg opdagede, at Adam normalt har et Heh
foran, således at der både er Adam og H’Adam. Adam blev
betegnet “tydeligt tilpasset” og H’Adam “afgjort tilpasset”. Så
tilføjelsen af Heh giver valgmulighed. Den ide, at
Vau
er oversat til ’og’, og Heh er oversat til ’(d)en’
(bestemt artikel) er besynderligt for mig. De er dele af en
tetragram (gudsnavnets bogstaver). De er vigtige og værdifulde
bogstaver, ikke fyld.
Pi er
indeholdt i bogstaverne i Elohim (den skabende Gud), hvis
bogstaver først dukker op på den måde i det første vers. Klik
ind på
http://www.geocities.com/dianna217.geo/transframe.htm
for at se oversættelsen.
-
:: Dianna P.: - (17.nov.2002) - Jeg takker meget for
din hjælp. Kapitlerne af din første bog på dit web-site var
meget betydningsfulde for mit arbejde.
Jeg vil bestille dine bøger. Det er godt sommetider at
læse noget logisk resonnering
bag de ofte modsigelsesigelsesfyldte beretninger om
Moses. Det er også specielt godt for mig at have Moses (og hans
bøger) placeret længere tilbage i tid end sædvanligt antaget.
-
:: OvS.: - (18.nov.2002) - Angående Sinai-alfabetet
vover kun én videnskabsmand, den tyske ekspert i hebraisk Hubert
Grimme, at nævne (endda kun ganske let) Moses - og han modtog
mange hårde angreb fra kollegaer resten af sit liv.
Men ingen så de logiske fakta: at Moses befandt sig på
det sted, hvor dette første alfabet er fundet. Ligeledes at han
var højt uddannet, således at han var i stand til at udtage
nogle særlige hiroglyffer og gøre dem til et enkelt og
fleksibelt sammenhængende tegnsystem, der kun repræsenterede
enstavelses-lyde (i stedet for de hidtil kendte symboler for
objekter/mening eller tegn, der for det meste dækkede mere end
én stavelse). - Det er overhovedet ikke sandsynligt, at nogen
ville skabe et skrivesystem til brug for et folk, der allerede
var i besiddelse af ét. Kun det nye folk, isralitterne, havde
ikke deres eget skrivesystem.
Kort sagt, så kombinerede Moses nogle udvalgte
egyptiske ideogrammer, et ganske begrænset antal af dem, og
gav dem (nye) lydværdier til brug for et ur-semitisk sprog, men
også anvendeligt for andre sprog. Dette var også en ny ting.
(Desuden:) den specielle rækkefølge af de alfabetiske
bogstaver - a, b, etc. - synes ligeledes at have forbindelse til
skrivesystemer fra babylonisk, men afhænger oprindeligt
også af et frekvens-system (som f.eks. en toneskalas
oktaver eller andre dimensionerede skalaer). Dette ville præcis
passe til den udbredte og gamle tradition om brugen af bestemte
lydmønstre i magiske formularer og besværgelser (masser af
papyrus-tekster angående dette er blevet fundet), og til at
recitere religiøse ceremonieller. Kort sagt, så skabte Moses, ud
fra ”international” gammel viden og en speciel tradition bag
skrive-konceptet, en syntese og udviklede den til et avanceret
stade.
-
:: Dianna P.: - (25.nov.2002)
- Det tog mig lang tid
at omstille mig til Moses’ ”måde at tænke på”, og at præsentere
det i en moderne form er lidt vanskeligt.
Jeg søger efter bevis for, at Moses benyttede et højt
udviklet alfabet, som allerede eksisterede; et som kunne have
forbindelse med den højt avancerede civilisation, der havde
teknologien til at bygge pyramiderne og Maya-templerne osv., og
som havde en viden om matematik, der kunne verificere de
mønstre, jeg finder ved oversættelsen. Hvordan så
bogstaverne ud? Hvornår blev den nuværende form for hebraisk
stavning til? Der må uden tvivl være et svar, som ikke er blevet
påvirket af den moderne indstilling. Det er meget godt, at jeg
har en esoterisk/alkymistisk oversættelse af Moses’ værk, men
det er ubrugeligt med mindre jeg kan præsentere en sandsynlig
teori om det, der var Moses’ hensigt. Du har været en stor hjælp
frem hertil.
-
:: OvS.: - (9.marts.2003) - Du har tidligere udtalt, at
hvis du var påbegyndt din undersøgelse om Moses, før du forsøgte
en oversættelse af Genesis, ville du sandsynligvis ikke have
fuldført den. Ligeledes ville også jeg næppe være påbegyndt
undersøgelsen om Moses, hvis jeg på daværende tidspunkt var
blevet overvældet af den udbredte og moderne
akademisk-teologiske anskuelse gående ud på, at Moses og Bibelen
var en opdigtet historie. Sagen er, at bibelforskningen dukkede
frem som en teoretisk undersøgelse af gamle sprog og litteratur
omkring 1840, dvs. længe før (ca. 60 år) videnskabelig arkæologi
var blevet udviklet. I mellemtiden blev så en besynderlig
hypotese, om at Moses og isralitterne skulle være en myte,
grundlagt, dyrket og udviklet. Senere hen skulle den relevante
arkæologi ofte indpasses og justeres - og ikke den anden vej
rundt.
Den del af historien, som handlede om Moses, blev nu
genskabt - til en myte - fra akademikernes skriveborde og ikke
ud fra de arkæologiske artefakter. I nogle tilfælde dukkede mere
pålidelige dateringsmetoder af disse gamle genstande for sent
frem på scenen. I stedet for blev hypotese efter hypotese
stablet op - og historisk viden, om at hele denne konstruktion
skulle være opdigtet, er blevet glemt af mange blandt de senere
generationer af videnskabsmænd. De er således overbeviste om, at
denne grundløse og udokumenterede myte-teori repræsenterer ”den
gedigne virkelighed”.
OvS’s EFTERSKRIFT
En særlig oldtidsviden, hvoraf en andel ifølge Dianna Padgets
oversættelse/tolkning synes at findes kodeagtigt indlagt i 1.
Mosesbog, fremstår som netop at være iblandt hvad tempelridderne
eftersøgte, da de opholdt sig i Palæstina og Egypten.
Angående Dianna Padgett’s bemærkning fra 5.nov.2002
angående beskrivelsen af skabelsesfaktorerne som en særskilt
tekst integreret i Første Mosebog: Især angående den treenighed
af ’vilje’, modtagelighed(-mønster) og bevægelse - og al
manifestation som værende interaktionen mellem disse tre.
Ligeledes i det gamle Indien blev en sådan viden, her med
tilknytning til Vedaerne/Vedanta, overleveret gennem tidsaldrene
- en systematiseret kosmologi, Sâmkhya.
Sâmkhya-filosofiens system blev samlet, af vismanden
Kapila, på grundlag af langt ældre kilder for mere end 3000 år
siden. En særlig gren af systemet, der blev udformet som et
endeligt system, ”Yoga Sutras”, blev nedskrevet i
sanskrit-tekst af Pantañjali for 2.300 år siden. I nogle af
versene, f.eks. 2,18, forekommer den omtalte treenighed, kaldet
trigunas, de tre gunas, direkte oversat de tre fibertråde
(jævnfør også forbindelser til det moderne begreb:
superstrenge-teorien). Tre gunas som universets
konstituenter, den første årsag eller primær faktoren, udfører
deres interaktion som en dynamisk
balance. Det
evigt ”ikke-hvilende”, det, der holder universet igang.
Trigunas benævnes i sanskrit som
sattva,
rajas og tamas - dvs. oplysning (indsigt-forstærket
lys), aktivitet og inerti (etablerede mønstre, materie). Hver
efter tur søger at dominere. Dette bliver konstant neutraliseret
af de to andre faktorer i fortsættelse af den dynamiske balance,
hvilket opretholder den evige universelle aktivitet.
(Treenigheden kan genkendes i adskillige universelle omposterede
udtrykformer, f.eks. som ”start-, skift-, stop”-princippet,
eller ”affinitets-, omskiftnings-, realitets”-princippet, etc.).
Albert Schweitzer, der havde doktorgrad i filosofi og
teologi (samt i medicin og musik), anerkendte den enestående
storhed i dette oldindiske system: ”...en storslået præstation.
Sjældent, indenfor den menneskelige tænkning, er et teoretisk
problem blevet erkendt så klart - og løst med en så slående
skarpsindighed...”.
(Jf. også OvS´s artikler, brug links:
”Mønster, Univers og Oldtidens Visdom...”
(http://www.thirax.org/Artikel-X/OveVonSpaeth/Ove4/index.htm
)
and
”Stjernerne og Sâmkhya’s system”
(
http://www.thirax.org/Artikel-X/OveVonSpaeth/Ove8/index.htm
), sidstnævnte tekst hidtil
kun på dansk. Det kan se ud til, en af de historiske
impulser angående at genoplive gammel åndelig indsigt slog
igennem hos kulturer i Mellemøsten, især i Indien og Ægypten, på
samme tid som Moses levede.
OvS.
¤ Projekt, Oversættelsen af
1. Mosebog - uddrag fra artikel:
Moses: en gåde
copyright © 2002 by: Dianna Padgett
Hvis jeg var begyndt min efterforskning om Moses før jeg
forsøgte at oversætte Genesis 1. kap., ville jeg sandsynligvis
ikke have fået færdiggjort oversættelsen. Der findes en hel del
særligt udviklet research vedr. oprindelsen af de første fem
bøger af det Gamle Testamente, og som indikerer, at Moses
muligvis var en samling af flere historiske skikkelser. Ifølge
Richard Elliott Friedman i hans “Hvem skrev Biblen?” var Genesis
samlet fra mindst fire forskellige kilder: J, E, en præst, og en
opsamler. Og den antagelige tid for nedskrivningen er mellem år
1200 f.Kr. og 200 f. Kr.
Hvis jeg havde accepteret, at Genesis var en samling
myter nedfældet af forskellige personer, ville ideen med at
oversætte teksten bogstav for bogstav for at finde det
underliggende matematiske og idemæssige mønster være det samme
vanvid som at placere tusind aber ved en skrivemaskine for at
reproducere Shakespeare. Jeg ville være nødt til at ignorere de
præcise matematiske koder, som er indkapslet i det nøjagtige
arrangement af bogstaver ligesom det bevægelsen fra begrebet
Elohim (uendelig cirkel) frem til Ihoah (det resulterende) ( h v h y, tetragrammet,
almindelig kendt som Jehovah eller Jahweh). Realiseringen af
bevægelsen fra et “nu” til det næste udtrykt som en sinuskurve,
eller monaden (enhed verden er opbygget af) udstrakt i rummet.
Og jeg havde måttet forgive, at Sepheroth-mønsteret ikke var
velbeskrevet i detaljer, ikke bare en gang, men tre gange i fire
kapitler.
Overensstemmelsen mellem skabelsen i det første
kapitel og den egyptiske skabelsesmyte ville have været
tilfældig. Den symbolske skønhed i en plantes cykliske vækst som
repræsentativ for en rejse, ikke bare sjælens, men universets,
og ånd, ville have været nytteløst drømmeri.
De sandheder, som er indeholdt i de få kapitler, jeg
har oversat, er blevet verificeret gang på gang af forfattere
fra den nyere fremvoksende skare af spirituelt søgende ...
Der var mere end nok research og analyse at udføre i
disse første fire kapitler af Genesis til et helt liv, så jeg
har begrænset mig til disse indtil videre. De efterfølgende
kapitler og bøger kan meget vel være skrevet fra myter,
historiske og lovmæssige optegnelser fra det gamle Israel og
Judæa. Alt hvad jeg kvalificeret kan give en henvendelse om her,
er de første fire kapitler af Genesis.
Friedman’s forskning er en kulmination af det arbejde,
som adskillige personer har udført i hundreder af år. Den er
baseret på kontekst, grammatik og historie og er en meget
overbevisende teori. Men den er stadig kun en teori. Ifølge
Friedman var forfatterne af disse fire kapitler J (Jehovist), E
(Eloist) P (Priest) og en opsamler, som muligvis var Ezra.
Friedman tror, at P og opsamleren var fra Ahron-gruppens folk,
dvs. de var af den slægt, enten genetisk eller mht. embede - med
den Ahron, som sandsynligvis var egypter ligesom Moses.
Det er tænkeligt, men ikke sandsynligt, at P kunne
have haft den gamle viden, som var nødvendig til at afkode
teksten for den matematiske og idemæssige sandhed, overleveret
fra Egypten, tusind år senere. P skrev formodentlig vers 1,1 til
2,3. Opsamleren indskød et halvt vers, og J skrev den anden
halvdel af 2,4 i slutningen af kapitlet. Både P og J begyndte
næsten alle versene med Vau, V, ’og’ - hvorfor skulle
begge forfattere, som i konteksten synes at tilhøre modsatte
lejre, så konsekvent spilde tid på et meningsløst ord?
Indrømmet, vers 2,4 begynder ikke med ’og’. Måske er det grunden
til, at Friedman tillægger dette til opsamleren. Men en
bogstav-for-bogstav-oversættelse af dette vers viser en komplet
harmoni med det, der kommer før og efter det.
Så er der det besværlige emne mht. navnet på Gud.
Elohim (alhym) - m y h l a er
en maskulin flertalsform af et feminint navneord.
Hvorfor skulle et folk så indstillet på en maskulin
monoteisme på sin gud have et flertalsnavn, hvis rod er feminin?
Kunne det være, fordi ”forfatterne” af Genesis faktisk kun var
formidlere af et manuskript, som de respekterede for meget til
at forandre et bogstav? Kunne det være, at de formidlede det til
glæde for deres tid og deres sekt og viderebragte det grammatisk
ukorekte navn med det enkle ord ”Gud”? Det var i en tid med
konstant fare fra udefrakommende stærke militærkræfter og
ekstrem intern splittelseskonflikt. En stærk, ikke-eftergivende
mandlig Gud var vigtig for sindsroen hos hebræerne, der var
relativt få i antal og besad et strategisk territorium. Friheden
ved mange guder kunne have svækket deres beslutsomhed, og
feminitet var udelukket. Som det fremgår af den sædvanlige
oversættelse, var det når folket vendte tilbage til at tilbede
andre guder, at de blev rendt over ende. Dette blev af
profeterne anset for Guds straf. Dette må have været, endog
ubevidst, profeternes måde at beskytte deres folk på.
Hvor ville et originalt
manuskript af så stor betydning komme fra? Moses er
ikke et hebræisk navn ... - Den danske forfatter Ove von Spaeth
har skrevet fem bøger om Moses med titlerne: ’De Fortrængte
Optegnelser’, ’Gåden om faraos Datters Søn’, ’Den Forsvundne
Tronarving’, ’Den Hemmelige Religion’, and ’Profeten som Ukendt
Geni’. Alle er på dansk. Desværre har jeg ikke været i stand til
at læse hele hans værk. Men på grundlag af det jeg har læst, og
ved kommunikation med forfatteren, er jeg overbevist om at han
har lokaliseret den person, som skrev de oversatte kapitler i
dette manuskript. Han placerer Moses i Egypten i år 1500 f.Kr.
Denne person var betydningsfuld nok til, at hans fødsel var
profeteret v.hj.a. stjernerne. Det er von Spaeth’s såvel som min
påstand, at han enten genskrev, eller brugte som grundlag, et
manuskript fra en tidsalder med meget mere visdom end hans egen.
Der er mere end nok vidnesbyrd i arkitektur,
historisk og mytologisk, til at postulere en overordentlig
avanceret civilisation... Ideen om at vi er udviklet fra en
eller anden ambitiøs amøbeart, men på forunderlig vis er blevet
begavet med en sjæl, stammer fra det bagvedliggende dogme om
adskillelse mellem ånd og stof. Stof er en direkte
reflektion af ånd.
Jo før vi erkender vor guddommelige arv, jo før kan vi
erkende skønheden ved det, vi virkelig er, og acceptere
ansvarligheden i vor eksistens. Vor udvikling er ikke skredet
fremad, men tilbage. Man behøver bare se på de store pyramider
og alle de gamle uforklarede mysterier, for at erkende det er
sådan.
Moses’ manuskript er et fortræffeligt eksempel på, at
højere sandheder er blevet overført fra en eller anden mere
avanceret civilisation, som vi først nu er begyndt at indse på
mange områder. Han overførte, via sit excellente alfabet, både
den verbale og numeriske gengivelse af disse sandheder, præcist
og poetisk.
Dianna Padgett, -
www.geocities.com/dianna217.geo/transframe.htm ->
&
www.geocities.com/dianna217.geo/msmoses.htm -
(marts 2003)
Dianna Padgett her publiseret bogen:
Becoming Manifest Transformation.
A Qabalistic and Egyptian Analysis of the
Formula of Creation as Found in Genesis 1-4, Tiamat Press
2004,
www.geocities.com/dianna217.geo/home.htm
.
Ove von Spaeth
.
www.moses-egypt.net
.
Forfatter, uafhængig forsker i historie og historisk astronomi
.
Forfatter til bogserien
”Asttentatet på Moses”: den historiske Moses
.
C.A. Reitzel, Forlag og Boghandel, Nørregade 20, 1165 København
K: info@careitzel
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Copyright © 2002 & © 2003 by: Ove von Spaeth -
www.moses-egypt.net - All rights reserved.
www.geocities.com/dianna217.geo/home.htm
www.geocities.com/dianna217.geo/home.htm
