Dokumenterede ASTROLOGI citater af Shakespeare

Dokumenterede ASTROLOGI citater af Shakespeare - i udvalg ved Ove von Spaeth

Redaktion ved: ”THE OVE VON SPAETH PAPERS - om Historie og Videnskab: Genopdagelse, Indsigt, Fornyelse”

Astrologisk relaterede citater af Shakespeare, som dokumenteret i hans
”The First Folio” (1623. I oversættelse af Edvard Lembcke, revideret og
opdateret i de astronomiske-astrologiske termer af Ove von Spaeth.

Shakespeares værker har hundredevis af referencer til stjerner og astrologi, også indirekte: -

* I skuespillet “Comedy of Errors” ses flere omtaler af byens herberg Centaur Inn. En kentaur kan i konteksten være identisk med Dyrekredsens 9. sektor, relateret til stjernebilledet Skytten (ikke at forveksle med kentauren Chiron). - I 1.akt, scene 2, hvor guld-penge (sol-reference) skal føres til herberget, informeres der om tid: solen er i vest, og ”inden for samme time” var det dinner-time, hvilket dengang ikke var supper, men tidlig eftermiddag, kl. 12-14, dvs. Skyttens felt. -

* Eller i ”Hamlet” 1. akt scene 2, når kong Claudius med et ’astronomisk’ udtryk siger, at Hamlets rejselyst er retrograd til, hvad der ønskes. -

* I “Købmanden i Venedig” hedder den jødiske hovedperson Shylock, hvad ingen jøde nogensinde har heddet. Således et konstrueret personnavn - det er nemlig det hebraiske og arabiske navn for hovedstjernen i stjernebilledet Lyren på himlen, den øverste pol på Verdens-aksen. -

* I mange flere dele af Shakespeares tekster ses præget fra Hermes-læren. Eksempelvis i skuespillet “Som man behager”, - i 2. akt scene 7, findes i en beskrivelse af ”de 7 livets aldre” indlagt de 7 planeters astrologiske karakteristika, uden at planeterne nævnes ved navn. - I hans værker er alkymistiske og astrologiske begreber ofte glemt i dag, men kan stadig genopdages logisk placeret i den løbende tekst. -

* I moderniserede og oversatte udgaver af Shakespeares værker forekommer ofte at ’planeter’ er blevet erstattet med udtrykket stjerner, eller når f.eks. at Shakespeare laver ordspil på, at en komet er et græsk klassisk udtryk for en ”håret stjerne”, ses det ikke opfattet i oversatte/nye udgaver. Problemerne er nu søgt undgået i denne samling. - /Ove von Spaeth

Tekstlinjernes placerings-tal er som i "The First Folio", Shakespeare The Complete Works, 1623 - genoptrykt som: The Tudor Edition af William Shakespeare The Complete Works, London og Glasgow (Collins, 1951),
2. genoptryk 1954. I andre publicerede udgaver kan de tal evt. variere en smule forskelligt. /OvS

Shakespeare astrologi citater

TITUS ANDRONICUS

(Aaron:) Madame, selvom Venus styrer Deres ønsker, er Saturn dominator over mine.

- William Shakespeare, - “Titus Andronicus”, akt II, scene 3. linjer nr.29-39. - (1588-1593).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#01)

* * *

(Marcus:) Hvis jeg virkelig drømmer, kunne al min rigdom dog ville vække mig ! Hvis jeg vågner, gid en eller anden planet vil slå mig ud, så at i min slummer er en evig søvn !

- William Shakespeare, - “Titus Andronicus”, akt II, scene 4. linjer 14-15. - (1588-1593).
(Shak-A str-Spaeth-q6600DA#02)

* * *

TO HERRER FRA VERONA (The Two Gentlemen Of Verona)

(Julia:) Slette mennesker, der bruger dem [deres ord] til så slet resultat ! Men bedre troskabs stjerner herskede over Proteus’ fødsel ; hans ord er bindende, hans eder er orakler ; ... Hans hjerte er så fjernt fra svig som himlen fra jorden.

     - William Shakespeare, - “To herrer fra Verona” (The Two Gentlemen Of Verona), akt II, scene 7.
     linjer 73-78.   - (1589-1592).
                                                                                                                                                            (Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#03)

* * *

ROMEO OG JULIE (Romeo And Juliet)

(Chorus/prologue:) Fra det gamle nag brød et nyt oprør ud, hvor borgeres blod gør borgernes hænder urene. Spiret op fra den fatale rod kom nu disse to fjender ; et ved stjernerne knust kærestepar tager deres liv ; deres modgangsskæbne bringes til bedrøveligt ophør, lad deres død begrave deres forældres stridigheder. Den frygtelige hændelse med deres dødsmærkede kærlighed, og fortsættelse af forældrenes vrede, …

- William Shakespeare, - “Romeo og Julie”, (Romeo And Juliet), Chorus. linjer 2-10. - (1591-1595).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#04)

* * *

(Romeo:) Nogle konsekvenser sidder dog stadig i stjernerne, vil gå bitterligt i gang på den frygtede starttid.

      - William Shakespeare, - “Romeo og Julie” (Romeo And Juliet), Akt IV, Scene 3; linjer 106-107. -
      (1591-1595).
                                                                                                                                                                                                             (Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#05)

* * *

(Romeo:)    Åh, her vil jeg oprette min evigtvarende hvile, og afryste de ildevarslende stjerners åg    Fra denne verdenstrætte krop.
     - William Shakespeare, - “Romeo And Juliet”, akt V, scene 3.   linjer 109-111.   - (1591-1595).
                                                                                                                                                                                                                        (Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#06)

* * *

KONG RICHARD III

(King Richard:)   Himmel og lykke blokér for mine glade timer ! dag, overlad mig ikke dit lys ; ej heller nat ikke din hvile ! Alle planeter for held og lykke gå i opposition til mine forehavender !
     - William Shakespeare, - “King Richard III”, akt IV, scene 4.   linjer 399-403. - (1592).
                                                                                                                                                                                                                         (Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#07)

* * *

KONG RICHARD III

(Bedford:) Kometer, der vil betyde ændring af tider og tilstande, Truer med deres krystalhvide hårduske på himlen Og pisker med dem på de negativt revolterende stjerner Der har givet samtykke til Henrys død !

- William Shakespeare, - “1st part of, King Henry The Sixth”, akt I, scene 1. lin.2-6. - (1589-1592).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#08)

* * *

1ST PART OF, KING HENRY THE SIXTH

(Exeter:) Hvad ! skal vi forbande uhelds-planeter som i handling således omstyrter vores ærværdighed ? Eller skal vi tro på de udspekulerede franske besværgere og troldmænd, som, idet de er bange for ham, har via magiske vers opnået hans endeligt ?

- William Shakespeare, - “1st part of, King Henry The Sixth”, akt I, scene 1. lin.23-24. - (1589-1592).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#09)

* * *

(Bedford:)     Kæmp med ugunstige planeter i himlen. En langt mere tindrende stjerne vil din sjæl bringe frem end Julius Cæsars eller lyse - -
     - William Shakespeare, - “1st part of, King Henry The Sixth”, akt I, scene 1. lin.54-56 - (1589-1592).
                                                                                                                                                                                                                      (Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#10)

* * *

(Charles:) Mars, hans sande bane, på selve himlen såvel som på jorden, er den dag i dag ikke kendt. Sent havde han beskinnet den engelske side ; nu er vi sejrherrer, til os smiler han.

- William Shakespeare, - “1st part of, King Henry The Sixth”, akt I, scene 2. linjer 1-4. - (1592).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#11)

* * *

THE LIFE AND DEATH OF KING JOHN

(Constance:)    At have aflagt ed som min soldat, vil gøre mig til afhængig af dine stjerner, din formue og din styrke, og leverer du nu at kollapse overfor mine fjender ?
     - William Shakespeare, - “The Life And Death Of King John”, akt III, scene 1. lin.136-139. - (1596).
                                                                                                                                                           (Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#12)

* * *

(Philip the Bastard:) Nu, nu, I stjerner der bevæges i jeres rette sfærer, hvor er jeres styrke, vis nu din genetablerede tro og vend straks tilbage med mig igen for at skubbe ødelæggelse og evig skam ud af til vores svage lands skrøbelige dør.

- William Shakespeare, - “The Life And Death Of King John”, akt V, scene 7. linjer 82-86. - (1596).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#13)

* * *

STOR STÅHEJ FOR INGENTING (Much Ado about Nothing)

(Don John:)    Jeg undrer mig over, at idet du er, som du siger du er, født under Saturn,     går over til at anvende en moralsk medicin til et ydmygende onde.
      - William Shakespeare, - “Stor ståhej for ingenting” (Much Ado about Nothing), akt I, scene 3.
        linjer 7-10.   - (1598-1599).
                                                                                                                                                           (Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#14)

* * *

(Margaret:) Nej, jeg var ikke født under en planet der hjælper til lave rim, jeg kan heller ikke opnå tiltrækning med festlige udtryk.

- William Shakespeare, - “Much Ado about Nothing”, akt V, scene2. linjer 36-37. - (1598-1599).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#15)

* * *

HAMLET

(Bernardo:) Sidste nat især, når deroppe denne samme stjerne, som er vestover fra polen, havde sat sin kurs for at lyse på den del af himlen, hvor den nu lyser op, hørte Marcellus og jeg, klokken derefter slog et, [polen, dvs. Polarstjernen]

- William Shakespeare, - “Hamlet”, akt I, scene 1. linjer35-38. - (1599).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#16)

* * *

(Horatio:) Som stjerner med slæb af ild og dug af blod, katastrofer i solen ; og den fugtige stjerne ved hvis indflydelse Neptuns imperium opretholdes var syg næsten til dommedag med formørkelse ; og selv det lignende forvarsel om frygtede begivenheder, som forud varslinger

stadig går forud skæbnerne, og at forspil for varslet kommer ind, har himmel og jord sammen demonstreret hos vore himmelstrøg og landsmænd. [fugtige stjerne, dvs. månen]

- William Shakespeare, - “Hamlet”, akt I, scene 1. linjer 117-125. - (1599).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#17)

* * *

(Claudius:)    Hvad angår din hensigt med at rejse tilbage til studierne i Wittenberg, er det stærkt retrograd til vores ønske ;
     - William Shakespeare, - “Hamlet”, akt I, scene 2.   linjer 112-124. - (1599).
                                                                                                                                                             (Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#18)

* * *

(Claudius:)    … idet stjernen ikke bevæger sig, men kun i hans [Hamlets] sfære,
     - William Shakespeare, - “Hamlet”, akt IV, scene 7.     linje 15.    - (1599).
                                                                                                                                                            (Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#19)

* * *

(Hamlet:) Hvad er han, hvis sorg bærer en sådan vægt ? hvis sorgfulde tale besværger de omvandrende stjerner og får dem til at stå ligesom forundret-sårede tilhørere ? Det er mig, Hamlet danskeren. [omvandrende stjerner, dvs. planeter]

- William Shakespeare, - “Hamlet”, akt V, scene 1. linjer 250-251. - (1599).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#20)

* * *

JULIUS CAESAR

(Cassius:) Mennesker kan til tider være herre over deres skæbner; fejlen, kære Brutus, er ikke i vores stjerner, men i os selv, når vi er underkastede.

- William Shakespeare, - “Julius Caesar”, akt I, scene 2. linjer 139-141. - (1599).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#21)

* * *

(Calpurnia:)   Når tiggere dør, er der ingen kometer set : Himlene selv blusser døden frem hos fyrster.
     - William Shakespeare, - “Julius Caesar”, akt II, scene 2.   linjer 30-31.   - (1599).
                                                                                                                                                            (Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#22)

* * *

HELLIGTREKONGERSAFTEN (Twelfth Night)

(Sir Toby Belch:)    Var vi ikke født under Tyrens tegn?
      - William Shakespeare, - “Helligtrekongersaften” (Twelfth Night), akt I, sc.3. lin.147. - (1601-1602).
                                                                                                                                                            (Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#23)

* * *

(Sebastian:) Mine stjerner lyser fordunklet over mig ; min skæbnes ondartethed kunne måske inficere jeres ; derfor vil jeg bede om jer tage væk, så jeg kan bære mine ulykker alene. Det ville være en dårlig gengæld for jeres venskab at læsse nogen af dem på jer.

- William Shakespeare, - “Twelfth Night”, akt II, scene 1. linjer 3-7. - (1601-1602).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#24)

* * *

(Malvolio:) Ved mine stjerner er jeg placeret højere end dig ; men vær ikke bange for storhed: nogle er født store, nogle opnår storhed, og nogle får storhed pålagt dem. - ... Jeg takker mine stjerner jeg lykkelig. Jeg vil være excentrisk, stolt, i gule strømper med strømpebånd over kors endda behændigt sat på. Jove og mine stjerner være priset!
[Jove, dvs. Jupiter]

- William Shakespeare, - “Twelfth Night”, akt II, sc. 5. lin. 127-137 & 154-157. - (1601-1602).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#25)

* * *

NÅR ENDEN ER GOD (All’s well that Ends Well)

(Helena:) At vi, de fattigere fødte, hvis lavere stjerner får os lukket af over for ønsker, måske med deres virkninger følger vores venner …

- William Shakespeare, - “Når enden er god“ (All’s well that Ends Well), akt I, scene 1. lin.169-172. -
(1603-1604).

(Sha-Ast-Spaeth-q6600EN#26)

* * *

(Helena:) Du blev født under velgørende stjerne. - (Parolles:) Under Mars, jeg. - (Helena:) Det vil jeg tro, især under Mars. - (Parolles:) Hvorfor under Mars? - (Helena:) Krigene har således holdt dig her, at du må nødvendigvis være født under Mars. - (Parolles:) Da han var fremherskende. - (Helena:) Da han var retrograd, tror jeg snarere. - (Parolles:) Hvorfor tror du det ? - (Helena:) Du går så meget bagud mens du kæmper.

- William Shakespeare, - “Når enden er god“ (All’s well that Ends Well), akt I, scene 1. lin.179-188. -

(1603-1604).

(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#27)

* * *

OTHELLO

(Othello:) Det er årsagen, min sjæl det er årsagen - lad mig ikke nævne det for jer, I ærbare stjerner - det er årsagen.

- William Shakespeare, - “Othello”, Act V, Scene 2. linjer 1-3. - (1604).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600EN#28)

* * *

(Othello:) Åh, uudholdeligt! Åh, tunge stund! Det aner mig, at der nu vil blive en enorm formørkelse af sol og måne, og at den forfærdede klode vil gispe ved omskiftelsen.

- William Shakespeare, - “Othello”, Akt V, scene 2. linjer 101-103. - (1604).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#29)

* * *

(Othello:)   Det er den store fejl hos månen ; hun kommer nogle gange mere nær Jorden, end hun plejede, og det gør mennesker gale.
      - William Shakespeare, - “Othello”, akt V, scene 2.    linjer 111-113.   -   (1604).
                                                                                                                                                            (Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#30)

* * *

KING LEAR

(Gloucester:) Disse seneste formørkelser i sol og måne varsler ikke noget godt for os. Selvom naturens visdom kan ræsonnere det på den og den måde, vil naturen alligevel nå at mærke svøben ved følgeeffekterne: kærlighed afkøler, venskab opløses, brødre skilles ; i byer mytterier; i lande uenighed ; i paladser forræderi, og bånd brister mellem søn og far. Denne min skurk vil passe til forudsigelsen: der er søn imod far.

- William Shakespeare, - “King Lear”, akt I, scene 2. linjer 99-106. - (1605-1606).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#31)

* * *

(Gloucester:) Dette er en udpræget tåbelighed her i verden: at når vores held er sygt - ofte ved overdrivelse fra vores egen adfærd - gør vi solen, månen og stjerner skyldige i vores katastrofer ; som om vi nødsages til at være skurke ; tåber efter himlens tvang, inferiøre og tyve, forræderiske ved sfærernes overmagt, drukkenbolte, løgnere og ægteskabsbrydere, ved påtvungen adlydelse af planetarisk indflydelse ; og alt hvad vi kan være onde til bliver gennemført ved guddommelig kraft - en udspekuleret omgåelse når en horebuk anklager en stjerne for sit eget sindelags udslag! Min far lagde sig tæt sammen med min mor under Dragens hale og min fødsel var under Ursa Major, deraf følger så, at jeg er rå og liderlig. Puh! Jeg ville have været, hvad jeg er, om så den jomfrueligste stjerne på himmelhvælvingen havde blinket over min tilblivelse som bastard.
[Dragens hale er ekliptikas knudepunkt ved den nedgående månebane, - & Ursa Major er Store Bjørn stjernebillede]
      - William Shakespeare, - “King Lear”, akt I, scene 2.   linjer 118-133. - (1605-1606).
                                                                                                                                                            (Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#32)

* * *

(Kent:)   Det er stjernerne, stjernerne over os, styrer vores vilkår ; ellers kunne et og samme par ikke avle et sådant forskelligt afkom.
      - William Shakespeare, - “King Lear”, akt IV, scene 3.    linjer 32-34.   - (1605-06).
                                                                                                                                                            (Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#33)

* * *

TROILUS AND CRESSIDA

(Ulysses:) Himlene i sig selv, planeterne og selve centeret, - observér grad, prioritering, og sted, tildelt placering, bane, volumen, tidsafsnit, udtryk, ærinde og sædvane, efter orden i alle linjer ; og derfor har det strålende himmellegeme Solen i ædel ophøjethed trone og kugleform midt i andre, hvis healende øje korrigerer misdædige planeters syge aspekter og stillinger, ligesom ved en konges befaling uhindret af godt og ondt. Men når planeterne i negativ blanding af uorden vandrer, hvilke plager og hvilke varsler opstår, hvilket mytteri, hvilket rasende hav, jordrystelse, urolige vinde !

- William Shakespeare, - “Troilus And Cressida”, akt I, scene 3. linjer 84-98. - (1605-1608).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#34)

* * *

ANTONY AND CLEOPATRA

(Antony:) Når mine gode stjerner, der var mine tidligere guider, har tomt forladt deres sfærer … - William Shakespeare, - “Antony And Cleopatra”, akt III, scene 13. linjer 144-146. - (1606-1607).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#35)

* * *

(Caesar:)    - At vores stjerner, uforsonelige, ville skille vores enighed så vidt.
     - William Shakespeare, - “Antony And Cleopatra”, akt V, scene 1.    linjer 46-48. - (1606-1607).
                                                                                                                                                             (Sha-Ast-Spaeth-q6600EN#36)

* * *

PERICLES

(Pericles:)     Indtil vores stjerner, som er dystre, låner os et smil.
    - William Shakespeare, - “Pericles”, akt I, scene 4.     linjer 10-11. - (1606-1608).
                                                                                                                                                           (Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#37)

* * *

CYMBELINE, KING OF BRITAIN

(Imogen:) Hans fod merkurisk, hans martialske lår, Herkules’ bryn ; men hans joviale ansigt -

[dvs. som planeterne … Merkur, og … Mars, og … Jupiter]

- William Shakespeare, - “Cymbeline, King of Britain”, akt IV, scene 2. linjer 308-310. - (1609).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#38)

* * *

(Jupiter:)   Vores joviale stjerne herskede ved hans fødsel.             [joviale stjerne, dvs. planeten Jupiter]
      - William Shakespeare, - “Cymbeline”, akt V, scene 4.     linjer 110-111. - (1609).
                                                                                                                                                           (Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#39)

* * *

SONNET, 14

Ikke fra stjernerne foretager jeg min afgørelse, og dog mener jeg at eje sans for astronomi. Men ikke til at fortælle om god eller dårlig lykke om plager, mangler, eller om et kvartals kvalitet ; jeg kan heller ikke tale om held for et minutkort tidsrum ... Eller sige til fyrster om det vil gå godt ved ofte at forudsige fra hvad jeg kan finde på himlen.
- William Shakespeare, - “Sonnet, [nr.] 14”. - (1609)
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#40)

* * *

STORMEN (The Tempest)

(Prospero:) Og fra min fremtidsindsigt ved jeg, at mit zenithpunkt afhænger af en meget lykkebringende stjerne, hvis indflydelse, om ikke jeg vender min opmærksomhed til den nu, men undlader, så vil mit held for altid gå ned.
- William Shakespeare, - “Stormen” (The Tempest), akt I, scene 2. linjer 181-184. - (1610-1611).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#41)

* * *

VINTEREVENTYRET (The Winter's Tale)

(Leontes:) It is a bawdy planet, that will strike ; Where ‘tis predominant.
Det er en inferiør planet, der vil ramme, hvor den er fremherskende - og den er magtfuld, synes den - fra øst, vest, nord og syd. Lad det være konklusionen,
- William Shakespeare, - “The Winther’s Tale”, akt I, scene 2. linjer 200-201. - (1610-1611, 1623).
(Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#42)

* * *

(Hermione:) Der er nogle skadefulde planeter herskende. Jeg må være tålmodig, indtil himlen viser sig med et mere gunstigt aspekt.

      - William Shakespeare, - “Vintereventyret” (The Winter's Tale), akt II, scene 1.   linjer 105-107. -
     (1610-1611, 1623).
                                                                                                                                                         (Sha-Ast-Spaeth-q6600DA#43)

* * *

OVERBLIK - ASTRLOGI CITATERNE ER FRA DISSE SHAKESPEARE-TEKSTER:

Titus Andronicus - (1588-1593).
To herrer fra Verona (The Two Gentlemen Of Verona) - (1589-1592).
Romeo og Julie (Romeo And Juliet) - (1591-1595).
King Richard III - (1592).
1st part of, King Henry The Sixth - (1589-1592).
The Life And Death Of King John - (1596).
Stor ståhej for ingenting (Much Ado about Nothing) - (1598-1599).
Hamlet - (1599).
Julius Caesar - (1599).
Helligtrekongersaften (Twelfth Night) - (1601-1602).
Når enden er god (All’s well that Ends Well) - (1603-1604).
Othello - (1604).
King Lear - (1605-1606).
Troilus And Cressida - (1605-1608).
Antony And Cleopatra - (1606-1607).
Pericles - (1609).
“Sonnet, [nr.] 14 - (1609).
Stormen (The Tempest) - (1610-1611).
Vintereventyret (The Winter's Tale) - (1610-1611, 1623).

* * *

Bibligrafi - orienterende

Allen, Don Cameron: The Star-crossed Renaissance: the Quarrel about Astrology and its Influence in
England, Duke University Press, USA, 1941; repr. New York (Octagon Books/ Routledge) 1966.

Aston, Margaret E.: The Fiery Trigon Conjunction. An Elizabethan Astrological Prediction, Isis, Vol.61, 1970,
pp. 159-187.

Buckley, G.T.: What Star Was Westward from the Pole?, Notes and Queries, Volume 208, (New Series
10), Published by: Oxford University Press, London, November, 1963, pp.412-413.

Camden, Carroll, Jr.: Astrology in Shakespeare’s Day, ISIS, XIX, 1933, pp.26-70.
- - : Elizabethan Almanacs and Prognostications, The Library, 4.Series, XII, 1931-32, pp.83-108, 194-207.

Gingerich, Owen: Great Conjunctions, Tycho, and Shakespeare, Sky & Telescope, May 1981, pp.394-395.

Rusche, Harry: Edmund's Conception and Nativity in King Lear, Shakespeare Quarterly 20:2, 1969, pp.161-164.

Sondheim, Moriz: Shakespeare and the Astrology of His Time, Journal of the Warburg Institute, Vol.2, No.3,
Article DOI: 10.2307/750101, Published by The Warburg Institute, Jan., 1939, pp. 243-259.

Spaeth, Ove von: Tycho Brahe og Shakespeares stjernekode, Zenith e-book 6200DA - www.moses-egypt.net
- ISBN 978-87-89171-67-8 - København 2013.

* * *

Dokumenterede ASTROLOGI citater af Shakespeare - i udvalgt ved Ove von Spaeth

Redaktion ved: THE OVE VON SPAETH PAPERS - om Historie og Videnskab: Genopdagelse, Indsigt, Fornyelse

* * *

###############################################################

Andre dokumenterede CITATER fra kollektioner indsamlet og præsenteret i relaterede bøger af Ove von Spaeth

Flere og andre citater om astrologi er præsenteret i bl.a.
OVE VON SPAETH’s bøger - "Tycho Brahe og Shakespeares stjernekode"
- og i "Regenter, admiraler og kongelige astrologer" - alle findes her:
http:/www.moses-egypt.net/zenith-files_en/e-books_group1_en.asp
FRI download.

##################################################################

* * *

OVE VON SPAETH’s FORFATTERSKAB INTEREST GROUP FOR THE OVE VON SPAETH PAPERS
web-site • www.moses-egypt.net facebook • www.facebook.com/groups/45399163234/

* * *

##################################################################